<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Fodbold Fitness

Om aktiviteten
Fodbold Fitness er for dig, som gerne vil være frivillig på en aktivitet med fokus på en motionsform som er sund, sjov og social. Fodbold Fitness er en meget opbyggende aktivitet for alle voksne kvinder og mænd, som har en hjerte-kar-sygdom eller ønsker at forebygge sygdom ved at være fysisk aktiv.

Konceptet
Med Fodbold Fitness spiller man udendørs en gang om ugen på mindre baner og har fokus på boldlege og samvær frem for konkurrence. Deltagerne får pulsen op med intervaltræningen, forbedrer deres kondition, opbygger muskler og formindsker deres fedtprocent samtidig med, at de hygger sig med træningskammeraterne. Se videoen her om fodbold fitness.

Rammerne for aktiviteten
Fodbold Fitness kan udvikles som et tilbud for Hjerteforeningens medlemmer i et samarbejde mellem Hjerteforeningens lokalforening, DBU og lokale fodboldklubber. Søg generel viden hos DBU via dette link, hvor du kan læse alt om aktiviteten og de gode begrundelser for netop denne mulighed. I mange fodboldklubber er det et generelt tilbud – og enkelte steder er det et specielt tilbud, som især henvender sig til medlemmer fra patientforeninger.

Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt din regionale frivilligkonsulent og hør mere om Foldbold Fitness i dit område. Aktiviteten etableres bedst i den lokale fodboldklub og lokalforeningen er med til at promovere muligheden for vores medlemmer. Det er ofte en god ide at inddrage eksempelvis Diabetesforeningen, der også er med i nye tiltag i flere klubber.

Det er en værdsat ressource, hvis du som tidligere træner for et almindeligt fodboldhold, som har deltaget i turneringer, ønsker at melde dig som frivillig. Det er dog vigtigt at vide at fodboldspillet i Fodbold Fitness i højere grad ses som en opbyggende sundhedsaktivitet med leg og spil og samvær.
Her kan du læse mere om at være frivillig i Hjerteforeningen

I Hjerteforeningen kan du kontakte Frivilligkonsulent John Jørgensen 29 28 84 54 – johnj@hjerteforeningen.dk for en nærmere drøftelse af aktivitetens faglige opstart og muligheder.

Inspirationsmaterialer
Nedenfor finder du inspirationsmaterialer. Her er beskrivelse af forskellige samarbejdsmodellers og diverse skabeloner.