Fodbold for Hjertet

Fodbold for Hjertet er en aktivitet lavet i samarbejde med DBU.
I træningen er der fokus på fællesskabet, og her er vi sammen uafhængig af alder, form og fodbolderfaring. Det er altså hverken dit niveau, din alder eller din form som er afgørende. Det vigtigste er, at vi er sammen og har det sjovt samtidigt med, at vi får sved på panden.
Fodbold for Hjertet er motionsfodbold med dokumenteret effekt på sundheden for danskere med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme.
Forskning viser, at motionsfodbold kan give bedre kondital, vægttab og et stærkere hjerte. Fodbold er tilmed effektiv til at forebygge diabetes og forhøjet blodtryk, og i nogle tilfælde vil man kunne erstatte pillerne med fodbold. Fodbold er ikke kun godt for hjertet, men er også en rigtig god måde at komme i bedre fysisk form på. Træningen er god og varieret, og du kommer igennem både styrke, kondition og udholdenhed – uden det føles hårdt og kedeligt, fordi I har det sjovt med en bold ved fødderne.
Hvis du mangler hjælp til at dele budskabet så er der inspiration til formidlingen her på denne side. Tøv ikke med at kontakte din regionale frivilligkonsulent, hvis du vil vide mere eller læs mere om Fodbold for Hjertet på DBU's hjemmeside.
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!