<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Genoplivning på stranden

De aktive instruktører i Hjerteredder – 30 minutters intro i genoplivningskurserne, Sandra Holst Jensen og Henning Larsen, var på pletten med demonstration i genoplivning langs den jyske vestkyst

Skrevet tirsdag d. 27. august 2019

Af Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk

700 instruktører har gennem de sidste par år været med til at undervise i alt 45.000 danskere i Hjerteredder – 30 minutters intro i genoplivning-kurserne over alt i Danmark. En af de mange instruktører fortæller her, om da han sammen med instruktør Sandra Holst Jensen tog på roadtrip langs den jyske vestkyst. På flere strande og i sommerbyer demonstrerede makkerparret livreddende førstehjælp.

Nysgerrige badegæster på de fire badestrande Vejer Strand, Henne Strand, Hvidesande Sydstrand og Søndervig Strand har i løbet af sommeren kunne møde Sandra Holst Jensen og Henning Larsen, der har ”gjort reklame” for Hjerteforeningens korte instruktionskurser. Og interessen for at kigge med var stor.

Senest var Henning Larsen alene på sportsanlægget ved Ny Nørup for at skabe opmærksomhed om kurserne. Det blev en fin dag, hvor Henning Larsen på Facebook blandt andet skrev dette om dagen:

”I dag søndag den 25. august var sidste dag for Firehøje Idrætsforenings festweekend i Ny Nørup, som ligger mellem Vejle og Billund. Jeg var med med en infostand for at gøre opmærksom på vores introkurser. Der var et pænt flow dagen igennem af interesserede, blandt andet fra den lokale for Motion i dagtimerne, fra spejderne i Bredsten og Randbøl, samt mange der gerne vil have os ud privat.
Den lokale radio Radio Ådalen kom forbi og lavede et interview. Alt i alt en rigtig god dag.”

Har du lyst til at fortælle om en spændende, sjov, anderledes oplevelse fra den frivillige indsats, så send en mail til Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk”