<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertestart ved vandet

Charlottenlund Fort nord for København har to gange dannet baggrund for de gratis Hjerteredderkurser – 30 minutters introduktion i genoplivning

Skrevet tirsdag d. 18. september 2018

Af Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk
På græsset ved Charlottenlund Fort var genoplivning på dagsordenen både lørdag den 25. august og den 1. september, da Giv Liv-instruktør Brigitte Bang underviste medlemmer af løbeklubben Outdoor Fitness. Brigitte Bang er formand for Hjerteforeningen Gentofte. Desuden er hun en erfaren instruktør i genoplivningskurserne og har allerede holdt mere end 20 kurser med omkring 200 deltagere.

Det handler jo om liv og død. At deltage på et genoplivningskursus kræver kun en lille indsats, men gavner så mange

Brigitte Bang brænder for at lære danskerne at redde liv og opfordrer borgere til at tilmelde sig et introduktionskursus i genoplivning:

– Det handler jo om liv og død. At deltage på et genoplivningskursus kræver kun en lille indsats, men gavner så mange. Jeg er glad for, at jeg som instruktør kan være med til at gøre en indsats for at lære andre, hvordan man skal agere ved et hjertestop, siger Brigitte Bang.

Løbeklubben Outdoor Fitness har mange medlemmer, og flere af deltagere havde tilmeldt sig kurset for at være godt klædt på i tilfælde af, at en løbeven får hjertestop under træningen.

Forud for kurserne blev de lokale aviser kontaktet, og det har ført til en artikel i den lokale avis Villabyerne. Se artiklen her på linket, klik dig hen til side 24

Tip: Få historien i avisen
Ofte kan det lykkes at få en artikel i lokalaviserne fra lokale arrangementer. Tag et par fotos i høj opløsning fra aktiviteten og send dem til avisredaktionerne sammen med en lille tekst om arrangementet.