<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Knap 30 nytårsmarcher

Igen i år har lyden af gående fyldt stier over det ganske land den 1. og 6. januar

Skrevet torsdag d. 17. januar 2019

Af Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk
Strid blæst, regnbyger, sol og solid tilslutning kendetegnede nytårsmarcherne i 2019. Huer var trukket godt ned over ørerne, og jakker lynet højt op. Humøret var højt landet over, da kroppen blev luftet dagen efter, nytårsraketter var fløjet over himlen.

Her kan du læse om et udpluk af nytårsmarcherne. Har du lyst til at sende fotos og tekst ind om jeres nytårsmarch og få dem vist på Frivillignet, så send dem til lbucka@hjerteforeningen.dk

Nytårsmarcher landet over
Hjerteforeningen Guldborgsund havde en dejlig gåtur.

– Vi havde en fantastisk nytårsmarch den 1. januar i Bøtøskoven med 225 deltagere. Vi serverede varm kakao og hjertesmåkager efterfølgende. Det var en rigtig flot dag trods stormvejr, men med solstrejf blandt vilde heste og skotsk højlandskvæg, fortæller Kirsten Jensen.

I Sæby ønskede næsten 300 børn og voksne hinanden godt nytår med en frisk gåtur på hjertestien i Gybels Plantage. Alle mødte frem med godt humør, og turen blev gennemfært i fin stil trods kraftig blæst og koldt vejr.

På Amager Fælled havde Hjerteforeningen København S inviteret til nytårsmarch på Amager Fælled. 36 deltagere startede ved metrostationen DR-byen kl. 14. Gruppen af deltagere blev samlet på den anden side af broen ved metrostationen, og derefter var Flemming instruktør for opvarmningsøvelserne. De gående gik derefter ind på Amager Fælled, var blandt andet oppe på Mount Anne for at beundre den flotte udsigt. I mellemtiden var det blevet dækket op med kransekage, chokolade, juice mv.
Du kan læse mere og se fotos fra turen på lokalforeningens facebook-side scrol ned til den 1. januar.

Inden gåturen var der et indslag om nytårsmarcherne i TV2 Lorry, hvor Margit Grome, formand for Hjerteforeningen København S blev interviewet. Se indslaget

TV2 Øst var på pletten, da 700 deltagere gik nytårsgåtur i Gjorslev Bøgeskov på Stevns den 1. januar. Se artikel om turen på TV2 Øst’s hjemmeside

Her kan du blandt andet læse et interview med ægteparret Poul og Jonna Jensen fra Store Heddinge, der har deltaget i turen i de 38 år, den har været afholdt.

Også Sjællandske Medier, Kalundborg bragte en artikel en nytårsmarch, her fra Kalundborg. Hjerteforeningen Kalundborg stod bag gåturen med 85-90 deltagere. Starten gik fra aktivitetscenter Munkesøen. Se Sjællandske Mediers artikel

Hjerteforeningen Ikast-Brande havde både strid blæst og haglbyger over nytårsturen, men Brande-Bladet var alligevel klar med en artikel. Se mere på side 9 i Brande-Bladet

Omkring 350 deltagere startede i Skive ved Strandtangen og sluttede i spejderhytten ved Krabbesholm slot, da Hjerteforeningen Skive inviterede til nytårsmarch. Efter den blæsende tur kunne deltagerne købe varm suppe mv. i spejderhytten, mens deltagerne ønskede hinanden godt nytår.

600 deltagere blev drivvåde, da himlen åbnede sig og regnen faldt over børn og voksne, der gik med på Hjerteforeningen Lollands tyr rundt i Knuthenborg Dyrepark. Læs mere i artiklen fra Folketidende.dk

225 gik med på Hjerteforeningen Guldborgsunds nytårsmarch. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende. Se artikel og fotos fra turen på folketidende.dk

I Allerødnyt kan du læse, at 40 startede 2019 med en frisk gåtur.

187 deltagere måtte stride sig gennem stærk blæst på den årlige gåtur nytårsdag. Det skriver Faxenyt

200 deltagere gik med på Hjerteforeningen Vesthimmerlands gåtur. Det skrev lokalavisen Farsø Avis en artikel om.

Præstevangskoven i Hillerød genlød nytårsdag af godt 200 gående. Inden turen rundt bød formand for Hjerteforeningen Hillerød Lil Quist velkommen til deltagerne. Hillerød-Posten bragte en artikel om gåturen 

Sydsjællands Tidende bragte fotos fra en nytårsmarch

Hjerteforeningen Lejre tog imod 170 gående, der fejrede det nye år. Læs mere på side 16 i Midtsjællands Folkeblad

I Svendborg dukkede 100 gående op på trods af den stride blæst. Se mere side 32 i Ugeavisen Svendborg

I Dronninglund mødte 30 deltagere op til Hjerteforeningens gåtur i blæst og sol. Østvendsyssel Avis var på pletten med en artikel. Læs mere på side 22

Hjerteforeningen Esbjerg/Fanø inviterede for 15. år i træk til nytårsgåtur. Det skrev Ugeavisen Esbjerg om. Læs mere side 34

Sæby Folkeblad bragte også en artikel inkl. en fotoreportage om Hjerteforeningen Sæbys nytårstur. Se fotos her

Hjerteforeningen Struer havde slået sig sammen med Thyholm foreningen for udvikling og sammenhold og havde inviteret til nytårsmarch for tredje gang. Se fotos fra turen i Ugeavisen Struer

Hjerteforeningen Køge fik besøg af 250 gående til den traditionelle nytårsmarch. Lørdagsavisen Køge har skrevet om det. Læs side 28

Jyske Vestkysten Billund bragte en artikel med overskriften Mange deltog i nytårsmarchen om Hjerteforeningen Billunds nytårsmarch, hvor ca. 100 gik med. Læs artiklen her

Foto i toppen af artiklen stammer fra Hjerteforeningen København S’ nytårsmarch