<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Legetøj til hjertebørn

Hjerteforeningen Skanderborg donerer overskud fra cykelløb til Skejby Sygehus. Læs Jan Pedersens beretning

Skrevet torsdag d. 27. juni 2019

Indsendt af Jan Pedersen, formand for Hjerteforeningen Skanderborg, redigeret af Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk

Lørdan den 1. juni afholdt Hjerteforeningen Skanderborg cykelløb i Galten, og overskuddet fra løbet vil for andet år i træk blive doneret til hjertesyge børn på Skejby Sygehus.

Den dag var det dejligt at være frivillig, og vi følte, at vi gjorde en forskel

Selve cykelløbet blev en succes, og vejret var med os. Alle fra bestyrelsen i Hjerteforeningen Skanderborg var med. Især skal lyde en særlig ros til Inge og Geert Jensen fra Galten by for deres store engagement i løbet.

Der kom et overskud fra cykelløbet på 4.100 kroner. Alle pengene er blevet anvendt til at købe legetøj til hjerteafdelingen på Skejby Sygehus. Legetøjet blev bestilt ud fra ønsker fra sygeplejerskernes side. Fx købte vi kryds-og-bolle-spil til væg, bondegårdsdyr, sæbebobler, legetøjslægetaske mv.

Fredag den 21. juni overrakte vi legetøjet til hjerteafdelingen. Den dag var det dejligt at være frivillig, og vi følte, at vi gjorde en forskel.

Om legetøjet
I klinikken viser personalet tegnefilm under undersøgelserne til de børn, der har lyst. For de helt små børn, som ikke ser tegnefilm, har personalet glæde af, når der er legetøj, der kan aflede dem under undersøgelsen, så de ligger nogenlunde stille. Mens børnene venter på at komme ind til undersøgelse, sidder de i venteværelset, ofte sammen med søskende, hvor der også er legetøj, som børnene kan blive underholdt af.

Læs også artikel om donationen i Galten Folkeblad – se side 6.