<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nytårsmarch i Sæby

"Nye og gamle" deltagere var blandt de mere end 250 gående, der bakkede op om årets første gåtur i Sæby

Skrevet torsdag d. 2. januar 2020

Impulserne har modtaget denne beskrivelse af nytårsmarchen i Sæby. Indsendt af Per Rye, Hjerteforeningen Sæby

Hjerteforeningen Sæby holdt traditionen i hævd med en nytårsmarch på årets første dag. Trods en frisk blæst var lidt over 250 deltagere var mødt frem, og der var både ”faste” deltagere såvel som en del nye.

Formand for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo, bød velkommen, hvor hun fortalte kort om Hjerteforeningens gøremål, inden deltagerne begav sig af sted på ruterne på 3 og 4 km ad hjertestierne i Gybels Plantage.

Her var der god mulighed for både at få ønsket hinanden et godt nytår og få frisk motion for velværet, sundheden og hjertet. Efter traveturen var Hjerteforeningen i Sæby vært ved en lille varm forfriskning.