<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Tjek på trykket i Assens

Hanne Andersen, formand for Hjerteforeningen Assens, har sendt et indlæg om deres dag med blodtryksmålinger

Skrevet fredag d. 14. juni 2019

Af Hanne Andersen, redigeret af Lotte Bucka, lbucka@hjerteforeningen.dk

Starten på Men’s Health Week i Assens Kommune fik en fin start med god interesse fra mændenes side. Vi var ude og måle blodtryk, og mændene dukkede op i en lind strøm. Først stod de i kø til en snak hos sundhedskonsulenterne, og bagefter kom de hen til vores stand for at få målt blodtrykket. Interessen var så stor, at der var kø til målingerne.

Minna og jeg skiftedes til at måle en time, imens den anden af os gik rundt, uddelte foldere og ”fik trukket” enkelte mænd ind til tjek. I alt nåede omkring 20 at få tjek på trykket. Det var sjovt, og de to timer gik hurtigt.

Vi havde et godt samarbejde med sundhedskonsulenterne fra Assens Kommune, og de var meget glade for Hjerteforeningens foldere om sundhed, røg, stress mv.

Det er tredje gang, vi tilbyder blodtryksmåling i samarbejde med sundhedskonsulenterne i Assens Kommune. I år målte vi blodtryk tre forskellige steder i kommunen – det var i Haarby, Vissenbjerg og Assens.

Se en flyer om Men’s Health Week

Se også et opslag på Facebook om Men’s Health Week i Assens