Det er egentlig sjovt med Toffifee…

Jeg fik forleden en æske Toffifee. Den med 15 stykker i.

Jeg elsker Toffifee. Og det vidste den, der gav mig den, godt. Så det var en meget betænksom gave. Men det var samtidig også ubetænksomt…

For hvad de fleste af jer ikke ved er, at jeg engang har været stor. Sådan plus 100 kg stor.

Det startede, da jeg i min gymnasietid fik arbejde på McDonalds, og havde for vane ikke at medbringe egen madpakke. Så jeg spiste af restaurantens egen frokostordning: To doublecheese og en bananmilkshake. Med tre vagter om ugen i 9 måneder havde jeg taget 13 kg på.

Mine dårlige vaner tog jeg med mig op i 20’erne og lå længe og dansede omkring de 100 kg.

Som 19-årig fandt jeg det desuden nødvendigt at begynde at ryge. Jeg fandt, at det var noget nemmere at snakke med mine rygende klassekammerater, som en aktiv ryger frem for en passiv. Det virkede mere naturligt. Den vane tog jeg også med mig ind i 20’erne.

Mine tyvere var præget af dårlig kost, masser af smøger, for lidt søvn og endnu mindre motion.

Jeg vidste det jo godt alt sammen. At det var noget skidt. Der var rigeligt med folk til at påpege netop det. Men jeg havde det jo egentlig meget godt, og de der statistikker om dit og dat, påvirkede mig skræmmende lidt. Af de mange velmenende ting og sager jeg fik tilsendt, hæftede jeg mig ved en passage, der fortalte, at hvis jeg stoppede med at ryge inden jeg var 30 år, så ville min krop med tiden kunne genvinde det tabte og så at sige genoprette sig selv.

Derfor besluttede jeg mig for at lægge mit liv om, da jeg var 29 år.

I stedet for at ryge, så løb jeg en tur. Ingen smør på rugbrødet. Danskvand i stedet for sodavand. Mavebøjninger i stedet for gåsebryst. Otte timers søvn hver nat. Og så videre. Det resulterede bl.a. i et vægttab på 20 kg hen over et par år.

Min afhængighed af junkfood og cigaretter blev erstattet af en sundhedsbesættelse kan man kalde det. Min nyfundne åbenbaring delte jeg vidt og bredt. Jeg tog mig selv i at dele gode råd og artikler ud til dem, der i uforvarende høflighed havde spurgt ind til min ydre forvandling.

I midten af 30’erne læste jeg en ny passage, som jeg igen hæftede mig ved. Den fortalte, at ingen gider at være sammen med en frelst sundhedsapostel, og at jeg skulle slappe lidt af og at lidt smør aldrig har skadet nogen. Det var en sms fra min mor.

Den samme holdning til sundhed har jeg sidenhen også mødt i Hjerteforeningen. Der er klare råd og anbefalinger til, hvad der gavner hjertet, men der er intet, der er forbudt. Alt med måde hedder det sig…

Hmm… Alt med måde…?

Se – da jeg så for nylig sad med den der æske Toffifee, så var det enten at spise ingen eller at spise dem alle. For jeg gør aldrig noget halvt.

At spise ingen vil være uhøfligt over for den, jeg havde fået dem af, men at spise alle vil være en anelse usundt. Og her skal jeg også gøre opmærksom på, at når man først har vejet 100 kg, så tror kroppen, at det er idealvægten. Den arbejder altid mod 100, hvis man ikke gør noget aktivt imod det. Så…

Jeg spiste alle 15 med måde, for det er så sjovt med Toffifee, så sjovt med Toffifee!