Tilbage til forsidenLine Brøgger Mikkelsen
Mulige foredragsemner
- Hvad betyder et trygt og et stabilt parforhold ifm at den ene rammes af en kronisk sygdom?
- Hvad er det for konfliktmønstre par kan ryge ind i, og hvordan kan de blive udløst og/ eller forstærket ved kronisk sygdom?
- Hvad kan par gøre for at vedligeholde og styrke parrelationen?
Når den ene i en parrelation rammes af sygdom, rammes begge parter på et følelsesmæssigt plan. Følelser som frygt, bekymring, nervøsitet, uro, ængstelse, kontroltab, overvældelse kan for mange være svært at navigere i og tale om.
Jeg kan inspirere til hvordan man gennem samtaler om det sårbare styrker trygheden og nærheden i parrelationen og derigennem gensidigt passer på hinanden og plejer parrelationen, når hjertesygdom rammer den ene i en parrelation. Derudover kan jeg inspirere til konkrete måder at styrke relationen på via fokus på bl.a. kommunikation, konfliktmønstre og intimitet.
Målgruppe
Par hvor den ene el. begge er sygdomsramt. Professionelle der møder par, hvor den ene eller begge er sygdomsramt.
Hvorfor er det et vigtig område:
Sygdom kan både fordybe parrelationen og gøre den stærkere, men det kan også udfordre parrelationen og skabe afstand og mistrivsel hos den ene eller begge.
Vi ved fra forskningen, at kvaliteten af parrelationen er afgørende i forbindelse med at komme sig over eller leve længere med en hjertesygdom. Samtidig viser undersøgelser også, at når hjertesygdom rammer parforholdet, rammes både den syge og partneren. Faktisk viser nogle studier større psykologisk stress hos partneren end hos den syge.
Par kan blive udfordret af af det ekstra pres som sygdommen – og derigennem nye roller, nye omstændigheder, forskellige forståelser af rigtigt/ forkert, frygt, og bekymring – lægger på parrelationen.
Studier har vist at par der lever i trygge, nære, fortrolige parrelationer lykkes bedre med at bl.a. at implementere nye kost- og motionsvane. Samtidig viser studier at utrygge, stressende og konfliktfyldte parrelationer både kan udløse hjertesygdom samt forværre hjertesygdom, og at par som lærer at bevare den følelsesmæssige støtte og nærhed lever længere med hjertesygdom. Det er således livsvigtig for begge parter i parrelationen at have fokus på det fælles, selv om hjertesygdommen kun fysisk rammer den ene.
Om Line Brøgger Mikkelsen:
Jeg psykolog, parterapeut og har de seneste 9 år specialiseret mig i at arbejde med par og parforhold. Jeg møder par i en terapeutisk kontekst og har ligeledes gennem mange år undervist par i hvordan man passer på hinanden i langvarige parforhold. Jeg underviser og supervisere ligeledes fagpersoner.
Jeg holder mig opdateret inden for feltet og er optaget af at anvende evidensbaserede metoder udviklet særligt til par.
Kontaktoplysninger:
Line Brøgger Mikkelsen
Mail: [email protected]
Mobil: 31702880