Jeg er altid nervøs på børnenes første skoledag efter sommerferien. Det er det samme hvert år. Eller faktisk det er måske blevet værre med tiden.

Grunden til min nervøsitet handler ikke om hvorvidt børnene får en god skoledag, om deres klassekammerater er søde, om de får spist madpakken eller noget i den stil. Næh – nervøsiteten vedrører – Logbogen!

Skolerne har for vane, at børn, især i indskolingen og på mellemtrinnet, skriftligt skal redegøre for deres ferie. Det faglige argument er at skabe skrivelyst. Børn er mere tilbøjelige til at skrive om ting der interesserer dem. Så på den måde kan selv de mest udfordrede elever finde motivationen til at nedfælde sammenhængende bogstaver til meningsfulde sætninger. Det er jo ganske fint.

Men i selve fordelen ligger ulempen også begravet. For det der motiverer børnene, er jo at imponere læreren og de øvrige elever om de mange eventyr og fantastiske oplevelser, de har været på hen over sommeren. Tre uger i Ægypten med kamelvandring og pyramidehop. To uger i Kroatien med delfiner og ad libitum pommes og cola.

Jeg husker selv som barn, hvordan jeg måtte krydre lidt på min logbog for at gøre den mere konkurrencedygtig. Vi tog hvert år til den samme hytte i Sverige for at spille minigolf og trave i nationalparker. Så min pynt var, at der på færgeturen fra Grenå til Varberg, var kaskelothvaler, der hoppede op af vandet. Læreren lod den desværre ikke fare, og stillede sig meget skeptisk over for forekomsten af netop den hvalart i Kattegat – og jeg blev flov…

Mine børn har en mor, som i mange somre har været god til at skabe logbogsværdige sommerferier. Vulkaner på Island. Vulkaner på Sicilien. Alle sommerlande i og uden for EU – og ad libitum pommes og cola….

Deres far til gengæld er mere hytte-i-Sverige-typen. Telttur ved Sandager. Skinnecykling til Ebberup. Fodboldgolf (en opgradering af minigolf). Kortspil og aftengåture. De er dog sjældent at finde i børnenes logbog – for at sige aldrig.

Hvis nu logbogen i stedet for at handle om alt det man har lavet, eller hvor langt væk man har været, handlede om noget andet? Måske det rareste øjeblik? Eller den bedste følelse? Så havde jeg måske en chance for at komme i logbogen, og så slap jeg for at være nervøs.

Hvis jeg selv skulle skrive en logbog fra min sommer, så ville jeg fremhæve, da min datter på ni år spurgte hvad meningen med livet var på en aften-gåturene ned til hestene. Jeg kunne også nævne, da vi alle fem spiste havregryn til morgenmad i skyggen af sivene kl. 7.00 på teltturen ved Sandager Næs, og temperaturen allerede havde rundet 25 grader. Eller da jeg troede jeg skulle dø, fordi jeg skulle male min gavl på et 6 meter højt stillads, jeg selv havde bygget, og som arbejdstilsynet nok ikke ville have godkendt, hvis de havde set det.

De øjeblikke og de følelser står stærkt. De er logbogsværdige.

Det er ofte de simple og små ting der skaber store minder. Nå ja og ad libitum pommes og cola…