’Elly. Du kan fange Palle…. Prøv.’

Jeg glemmer nogle gange hvordan verden så ud, da min far var dreng.

Min egen søns første ord fx var ’traktor’. Min fars første ord var muligvis ’vælling’ eller ’plov’. Traktoren var på min fars tid en sjældenhed.

Min far er fra 1945 og opvokset på en gård i Vestjylland med ni søskende. Min far er nummer syv – ti minutter efter nummer seks (Erik) og ti år efter nummer et (Knud Egon).

Min fars far, Anton, havde længe fulgt mekaniseringen af landbruget og da også overvejet kraftigt, om det snart var tid til at erhverve sig ’en lille grå’, som den mest solgte traktor, Ferguson TE-20, blev kaldt.

Men Anton var også en sindig jyde, som ikke bare kastede sig ud alskens eventyr og lod sig rive med af den ’mekaniske vækkelse’ som man kaldte det i landbrugsfælleskabet. Anton havde ikke noget imod at betragte nabogården gøre sig sine erfaringer og dermed se det an. Desuden havde Anton jo også Musse og Palle…

Musse var en stille men arbejdsom trækhest, som havde tjent gården og familien flittigt gennem mange år, og som måske var nået en alder, hvor den længtes hjem til de evige græsmarker.
Palle var købt for et par år siden på et hestemarked i Varde, som en kommende erstatning for Musse. Palle var noget stærkere end Musse, men også langt mere temperamentsfuld.

Hvert forår skulle de omkringliggende marker pløjes, og hele familien hjalp til.
Anton stod for overblikket og nummer et, to og tre skiftedes til at administrere plovspanden. Nummer fire til ni samlede sten, ukrudt og andre genvordigheder. Nummer ti holdt Anton i hånden – for lille Elly var kun fem år.

Ved frokosttid blev Musse og Palle spændt af ploven og fik lov at græsse frit omkring på engen, mens familien spiste de medbragte humpler. Da arbejdet skulle genoptages, stod Musse troskyldigt allerede henne ved ploven, og havde den kunnet, havde den endda spændt sig selv for igen. Palle derimod havde fået smag for den nyvundne frihed, og havde luret hvad der skulle ske. Den havde derfor placeret sig strategisk på længst mulig afstand fra ploven. Knud Egon tog det på sig som sin opgave at få gennet Palle tilbage.

Anton betragtede sin førstefødte nærme sig Palle i det fjerne, og med myndighed forsøge at indgyde respekt og lydighed i den store stærke jyske hest. Men Palle lod sig hverken imponere, skræmme eller narre og med lette bevægelser undslap han.

Nummer to og tre blev nu sat ind for at assistere og forsøge at lave et menneskeligt hegn, og idet de nærmede sig, så buldrede Palle bare forbi dem.

Til sidst var samtlige børn i gang med at indfange Palle. Med hujen og hejen, med blafrende arme, og i ny og næ nogle vovede spring for at få fat i tøjlen.

Men lige lidt hjalp det. Den eneste der ikke var på engen, var lille Elly.

Anton lettede på hatten og kløede sig i håret og kiggede ned på lille Elly.

’Elly. Du kan fange Palle. Prøv.’

Familien stimlede sammen, og betragtede lille Elly umærksomt bevæge sig hen imod den store Palle, der nu havde placeret sig henne i nærheden af Musse – nærmest som en provokation.

Palle må have følt at sejren var hjemme, og at han nu kunne fortsætte græsningen uforstyrret. Han bemærkede dog godt en lille skikkelse komme imod ham, og løftede derfor kortvarigt hovedet fra græsset for så at konstatere, at det blot var en ufarlig lille skabning.

Elly nærmede sig Palle med forsigtige, men beslutsomme skridt.

’Den kigger på mig… Næ nu spiser den videre…’ tænkte Elly og mærkede hun blev lidt nervøs. Men hendes far havde jo sagt, at hun kunne fange Palle. Så det kunne hun jo nok godt.

Nu var hun helt henne ved Palle. Hun kunne høre Palles gumlen og prusten. Den flyttede sig ikke? Hun samlede roligt tøjlen op fra græsset, og begyndte at trække i den.

Palle registrerede at den lille skabning forsøgte på noget. Gad vide hvad den mon ville? Palle besluttede sig for at gå med det lille væsen.

’Se Far! Jeg fangede Palle!’ udbrød Elly, mens hun kom spadserende med Palle i hælene hen imod de måbende brødre.

Selvfølgelig gjorde du det Elly. ’Det er bedre at bruge de små grå, end at knokle forgæves på må og få.’

Det vides ikke, om det var på grund af episoden med Palle, eller fordi Musse året efter døde under mystiske omstændigheder med hovedet begravet i vandtruget, men Anton erhvervede sig langt om længe en lille grå traktor. Og Elly fik lov at sidde på skødet og styre rattet.