Årets Familiekursus

21 aug 2024

I weekenden d. 9.-11. august afholdt Hjerteforeningen og Børneklubben det store årlige arrangement – Familiekursus.

Det blev for andet år afholdt på Vingsted Hotel & Konferencecenter tæt på Vejle. Det var en fantastisk weekend dedikeret til hjertebørn og deres familier, hvor der blev skabt et frirum fyldt med netværk, hyggeligt samvær, sjove oplevelser og masser ny brugbare viden til forældrene.

I år deltog omkring 250 deltagere, herunder frivillige børnepassere og tovholdere, som alle bidrog til at gøre weekenden uforglemmelig. Forældrene havde mulighed for at deltage i moduler om kognitive udfordringer, hjertebørn og fysisk aktivitet samt de psykologiske aspekter i livet som hjertebarnsforældre. Disse sessioner gav værdifuld indsigt og støtte til forældrene i deres daglige liv med hjertebørn.

Mens forældrene deltog i modulerne, havde børnene det sjovt med forskellige alders opdelte aktiviteter. De besøgte Skærup Zoo, Legoland og deltog i spændende aktiviteter på hotellet, hvilket skabte glæde og nye venskaber blandt børnene.

Familiekursus har kun været afholdt på Vingsted i 2023 og 2024, da man tidligere i mange år har afholdt det i Horsens. Men efter bare to år, virker det som om der er fundet den helt nye base for Familiekurset fremover.

Allerede nu er tovholdergruppen i gang med at planlægge næste års Familiekursus med deres store engagement og bidrag til at gøre Familiekursus 2025 til endnu en succes.

Tak til alle deltagere og frivillige for en fantastisk weekend.

muntre kvinder og mænd spiller fodbold med børn på en græsplæne

Læs også...