Børneklubben

Børneklubben er et landsdækkende netværk.
Hjertebørn er børn, der har en medfødt eller tidlig erhvervet hjertesygdom. Denne gruppe hører til de mest almindelige medfødte misdannelser.
Omkring 8 ud af 1000 børn (0,8 pct.) fødes med en hjertefejl. Det betyder, at der årligt fødes ca. 500 børn med hjertefejl i Danmark.
Børneklubben består af 5 regionale bestyrelser, hvor der både sidder både forældre, pårørende eller andre der gerne vil hjælpe, de står til rådighed for andre i samme situation.
Børneklubben arrangerer forskellige tiltag:
- Regionale arrangementer landet over.
- Landsdækkende arrangementer som f.eks. fodboldskolen, Søskendeweekenden, Handicapweekend og weekend for familier der mister.
- Det årlige Familiekursus, hvor kvalificerede undervisere i form af læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer m.fl. opdaterer forældrene på den nyeste viden på området, mens frivillige unge voksne står for børnevenlige frivillige aktiviteter. Weekenden byder derfor på både et fagligt indhold og sociale arrangementer.
- Og meget mere...
Igennem disse arrangementer er der mulighed for at få kontakt til andre hjertebarnsfamilier.
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesundheden.
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!