Brandkampagne

Hjælp os med at sprede budskabet ❤️

– tag del i Hjerteforeningens nye kampagne

 

Vi har nu lanceret Hjerteforeningens nye brandkampagne, som sætter fokus på alvoren af hjertesygdom og minder os alle om, at vi skal passe på hjertet.

Som frivillig i Hjerteforeningen spiller du en vigtig rolle. Jo flere der deler kampagnen og taler om budskabet, jo større gennemslagskraft får den. Derfor håber vi, at du har lyst til at tage del i kampagnen og være med til at sprede budskabet i dine egne netværk.

 

Sådan kan du engagere dig:

Du kan bidrage på mange måder – vælg den, der passer bedst til dig:

 

Klar-til-brug-tekster:

Du er meget velkommen til at bruge eller tilpasse nedenstående tekster i dit opslag:

  1. Hjertesygdom rammer mere end hver anden dansker i løbet af livet.
    Derfor er det vigtigt, at vi lytter til hjertet og passer godt på det – hele livet❤️
  2. Hjertesygdom angår os alle – også dem, vi holder af.
    Derfor er jeg glad for at være en del af Hjerteforeningen og for at kunne dele denne kampagne, som minder os om at passe på hjertet❤️
  3. Vi skal skabe et samfund med bedre rammer for at leve hjertesundt.
    Det kræver viden, mod og handling – og det starter med, at vi taler om hjertet❤️
  4. Vidste du, at mere end hver anden dansker bliver ramt af hjertesygdom i løbet af livet?
    Hjerteforeningens nye kampagne sætter fokus på alvoren – og på, hvorfor hjertet fortjener vores opmærksomhed❤️