Giv Liv

I Hjerteforeningens kæmper vi for at sikre, at alle personer med akutte hjerteproblemer modtager en akutindsats af høj kvalitet. Det er en af vores helt centrale målsætninger!
Langt flere med akutte hjerteproblemer skal overleve – og de skal overleve med færrest mulige mén. Hjerteforeningen arbejder derfor for, at alle akutte hjertepatienter hurtigst muligt køres til det rette sted med de rette speciallægekompetencer, som sikrer den rette behandling.
Hvis en person får pludselig hjertestop udenfor hospitalet er overlevelsen samtidig dybt afhængig af, at nogen kan træde til og handle allerede før ambulancen ankommer. Derfor søsatte Hjerteforeningen i 2017 Giv Liv projektet med en ambition om at gøre genoplivning til en folkesag – alle danskere skal have viden om genoplivning og kunne hjælpe sine medmennesker, hvis uheldet er ude.
I samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og med økonomisk støtte fra Østifterne, har Hjerteforeningen udviklet et koncept for undervisning i genoplivning, der er let tilgængeligt for de fleste danskere. Giv Liv projektet arbejder for at sikre viden om hjertestop og genoplivning til alle danskere og gratis udbredelse af Hjerteredderkurser – 30 minutters intro i genoplivning til alle målgrupper i Danmark.
Læs mere på www.hjerteredder.dk

Lokalforeninger og Giv Liv
Husk at jeres lokalforeningen altid kan tilmelde et medlem til Giv Liv instruktøruddannelsen – dermed har I jeres helt egen Giv Liv instruktør! Enkelte lokalforeninger har allerede god erfaring og stor glæde med at have egen instruktør. I er velkomne til at kontakte instruktørerne direkte, hvis I ønsker viden og inspiration.
Kommende events og begivenheder
Uge 29 2023
Giv Liv på stranden - uge 29
16. oktober 2023
Hjertestarterdagen

Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!