Du har ret til at vide, hvad du spiser
20 jun 2025
Første bog på dansk om ultraforarbejdede fødevarer (UFF) og de mulige skadevirkninger er netop udkommet.
Ultraforarbejdet mad fylder mere og mere på danskernes tallerkener. Det er bekymrende, siger eksperter fra Danmarks tre største sundhedsorganisationer Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. I en ny bog forklarer eksperterne, hvordan UFF påvirker vores sundhed, og hvordan man kan styre udenom ultraforarbejdet mad.
Du skal som forbruger ikke lokkes af uigennemskuelige salgstricks, når du handler ind. Derfor mener Hjerteforeningen, at der er brug for en tydelig og obligatorisk sundhedsoplysning på al fødevareemballage, så du nemt kan gennemskue, hvor sunde eller usunde fødevarerne er. Læs mere her!
Bogen ’Spis rigtig mad’ kan I henvise til i forbindelse med, at I afholder arrangementer om kost og fødevarer. Diætist Ulla Bane som står på foredragslisten – vil meget gerne rundt og fortælle om UFF og hjertesund kost i hele landet.
Ønsker du at have bogen stående på køkkenhylden derhjemme, kan du benytte rabatkoden RIGTIGMAD20 og købe bogen som privatperson her.
Hjerteforeningen har desuden fremsat sit første borgerforlag Giv Forbrugerne et valg – Indfør tydelig sundhedsoplysning på fødevarer!
Du må meget gerne støtte op og underskrive borgerforslaget og dermed kræve din ret til et oplyst valg, når du køber ind.
