Tilbage til forsiden
Martin Windeløv

”Når trangen til eventyr overgår angsten for hjertesvigt”
Et foredrag om to måneders solo-bikepacking i Andesbjergene med en hjertelidelse

I dette foredrag vil Martin Windeløv indledningsvist fortælle sin egen historie om et liv med hjertelidelsen obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati (HOCM), om tiltagende invalidering som følge af et hjerte, der bliver mere og mere besværet, om implantation af en ICD og alkoholablation i et forsøg på at mindske symptomer, og om gentagne varmebehandlinger mod atrieflimren. Dernæst vil Martin fortælle om det at tage livtag med en hjertelidelse, der kun udvikler sig til det værre. Om at deale med den angst og depression, som har været konsekvenserne af at opleve et liv, der i løbet af en årrække blev stadig mere indskrænket, stadig mere reduceret. Med afsæt i det foregående tages tilhørerne herefter med på en rejse til Andesbjergene i Peru. En 8-ugers solocykeltur med et benspænd i form af et allerede udfordret hjerte. 8 uger i selvvalgt afsondrethed, ofte fjernt fra civilisationen og langt fra muligheden for at få hjælp. Et oplagt spørgsmål er: I hvor høj grad var det en tur på trods af en hjertelidelse, og i hvor høj grad var turen motiveret af selvsamme hjertelidelse? Uden at forherlige en hjertesygdom, der på afgørende vis griber ind i hverdagen, og som omdefinerer hele måden at være i livet på, inviterer Martin tilhørerne til at reflektere over, i hvor høj grad der kan udvindes noget godt og konstruktivt af den forbandelse, det er at have en hjertesygdom.

Professionel baggrund:
Biolog med sidefag i Spansk. Mangeårig gymnasielærer (undervist i fagene biologi og Spansk). Nuværende freelance-oversætter + rejseleder på aktive grupperejser

Arbejdsplads:
Selvstændig (oversætter) og Jysk Rejsebureau (rejseleder)

Pris:
2.700

Kørselsgodgørelse:
Ja

By:
Aarhus C


Tlf:
30 31 50 86

Træffes bedst:
pr. mail

Mulige temaer for foredrag:
Atrieflimren, Psykiske reaktioner, Erfaringsbaserede oplæg, Motion og hjertesygdom, Ablation, Livet efter ICD-implantation

Max antal:
ingen begrænsninger

Andet:
Medbringer selv computer, HDMI-kabel og bluetooth-højtaler