Ny Gå MED-kampagne
25 apr 2025
I dag går vi i luften med en kampagne, som skal få endnu flere danskere til at gå mere for hjertesundheden.
Humor, sjove situationer og en hyldest til alle skridt du går, er grebet i GÅ MED-kampagnen, som skal motivere flere til at gå mere.
Budskabet fra forskere og fagfolk er klart: det kræver langt mindre, end man tror, at gøre noget godt for sit helbred.
Det kan gøres i hverdagen og hvert skridt tæller som motion.
Bedre sundhed starter med de første skridt
Mere end 2,7 millioner danskere bevæger sig for lidt – og næsten én million af dem, får under en halv times moderat til hård fysisk aktivitet om ugen. Rundt regnet svarer det til kun fire minutter om dagen. Men det er ikke for sent at vende udviklingen, og det handler ikke om at træne op til et maraton. Små ændringer i hverdagen gør en stor og det handler om, at gøre mere af det man i forvejen er i gang med.
Et fællesskab for dine fødder
Derfor sætter vi i Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED fokus på hverdagsmotion via gåture. GÅ MED er en landsdækkende indsats, som inviterer alle danskere til at gå ture sammen – uanset form, alder og udgangspunkt. Når man bevæger sig meget lidt, kan det virke uoverskueligt at komme i gang. Derfor vil vi gøre det nemt og hyggeligt at tage de første skridt – gerne i selskab med andre. Det kan være en gåtur for at hente en pakke, købe ind eller bare nyde en snak i det fri.
Giv kampagnen et lille skub
Det er en kæmpe hjælp, hvis du giver vores kampagne lidt kærlighed, når du møder den på sociale medier eller andre steder.
Så kommenter, del og like gerne det indhold der kommer i dit feed. Og hvis du står i et storcenter i ugerne 18 + 19 og ser vores grafikker, så send os gerne et billede af det.
