Ny podcast: Min gåtur gennem livet!
02 aug 2024
De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv.
I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber otte kendte danskere med ned ad mindernes allé.
Vi skal rundt i landet og høre deres historier, mens vi går og nyder naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har positive sundhedseffekter på både krop og sind.
Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED, som med podcasten ønsker at inspirere flere danskere til at komme ud at gå en tur.
I podcasten opfordrer værten Mikael Kamper derfor dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med – enten på gæstens rute eller din egen.
De første afsnit er allerede udgivet, i afsnit 1 har Mikael Kamber fx inviteret Bodil Jørgensen med ud at gå og i afsnit 2 er det Bente Klarlund Pedersens gåtur på Bornholm vi er inviteret med på.