Sæson for falske mails
18 jun 2024
Vi oplever desværre jævnligt, og særligt i ferierne, at vi modtager mails, der har til hensigt at franarre os penge.
Modtager du derfor en mail, der angiveligt kommer fra en formand eller en anden medfrivillig, med opfordring til at overføre penge, købe gavekort eller lignende, så ring altid til afsenderen for at få bekræftet indholdet af mailen. Selv om afsenderens mailadresse umiddelbart ser rigtig ud, er det nødvendigvis ikke tilfældet – disse svindlere er ret udspekulerede og har mange tricks i ærmet.
Se og brug gerne denne plakat som det danske politi har lavet om problemet særligt målrettet foreninger.
Kontakt også gerne din frivilligkonsulent eller projektmedarbejder, hvis du er blevet udsat for et svindelforsøg.
Og tak for at være på dupperne!