GDPR
Persondataforordningen er en lov om databeskyttelse og kaldes også GDPR. (General Data Protection Regulation)
Som frivillig i Hjerteforeningen er det næsten uundgåeligt ikke at skulle behandle personoplysninger.
Som frivillig er du, på samme måde som en medarbejder, en del af enten Hjerteforeningens eller lokalforeningens/klubbens dataansvar og skal derfor følge retningslinjerne for fortrolighed og sikker behandling af personoplysninger.
Lokalforeninger og klubber er selvstændigt dataansvarlige, fordi I træffer selvstændige beslutninger om formål og hjælpemidler til behandling af personoplysninger, fx ifm. afvikling af lokale arrangementer.
Ethvert bestyrelsesmedlem gennemfører Hjerteforeningens E-learning-program for Databeskyttelse i lokalforeninger og klubber.
Enhver med adgang til personfølsom data (særligt for bestyrelser) er underlagt tavshedspligt.
Har du behov for din egen persondatapolitik, så kan du med fordel hente denne skabelon og tilrette den.
Herunder kan du finde svar på hyppige spørgsmål iht. persondataforordningen i forbindelse med din frivillige indsats.
Det kan være ret omfattende at forstå alt, så tag endelig fat i din nærmeste projektmedarbejder eller din frivilligkonsulent hvis du er i tvivl.
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!