Hjertesundhed for alle
Vi vil give hjertet en tydelig stemme, der engagerer, inspirerer og samler Danmark i kampen for en hjertesund fremtid.
Hjerteforeningen har fået en ny strategi - Hjertesundhed for alle.
Hjertesundhed er et nyt begreb, der markerer et styrket fokus på forebyggelse i Hjerteforeningen. Det betyder, at
vi kæmper for en befolkning med stærke, sunde hjerter.
Vi vil sikre hjertesunde rammer og sætte flere i stand til at passe på deres eget og på hinandens hjerter. For et sundt hjerte giver os mere tid sammen, flere sunde leveår og bedre livskvalitet.
Vi bekæmper stadig hjertesygdomme - det er vores formål. Halvdelen af hjertesygdomme kan dog forebygges. Derfor skal vi tale endnu mere om sundhed frem for sygdom. Ikke med en løftet pegefinger, men med kærlig tale og handling.
Hjerteforeningen vil være en stærk og samlende stemme, der sætter hjertesundhed på den samfundsmæssige
og politiske agenda.
Vi vil sikre de bedste rammer for et hjertesundt liv. Det gør vi ved at skabe forandring af strukturer, der påvirker vores sundhed. Med et stærkt fokus på forebyggelse er det vores mål at mindske risikoen for hjertesygdom og
uligheden i sundhed – og sikre flere sunde leveår for danskerne.
Hjerteforeningens nye strategi medfører derfor også et nyt og fokuseret politisk program, som kort fortalt sætter fokus på tre overordnede dagsordener:
- Sundhedsreformen skal gøre hjertesundhed til en politisk topprioritet
- Nationale mål for et hjertesundt arbejdsliv
- Opmærksomhed om ultraforarbejdede fødevarer og behovet for klarhed.
Du kan læse meget mere om Hjerteforeningens politiske program her.
Har du spørgsmål eller kommentarer til Hjerteforeningens nye strategi eller ønsker du at vide mere, så kontakt din frivilligkonsulent eller dit projekt, eller læs mere på hjerteforeningen.dk.
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!