Nytårsmarch

nytaarsmarch-1

Hjerteforeningens lokalforeninger arrangerer Nytårsmarcher på årets første dag adskillige steder i landet.

Konceptet er ganske enkelt: Man vælger en passende - og gerne smuk - rute på ca. 5 km og sørger for, at der via lokalpressen, hjemmesiden eller mail til medlemmerne bliver meldt ud om mødetid og sted for aktiviteten, som er gratis at deltage i.

Hjerteforeningen ønsker at udbrede denne aktivitet, da den sender et godt signal om, at motion for hele familien er vigtig. Samtidig er årets første dag et godt tidspunkt at få synlighed i pressen, da der ofte ikke sker så meget andet på denne dag.

Flere steder i landet har man udviklet flotte traditioner for denne aktivitet med op til mere end tusinde deltagere. Mange steder sørger man lokalt endvidere for, at der efter gåturen er lidt sponseret forplejning.

Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!

Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!