Patient-, pårørende-, og forælderstøtter
Hjerteforeningens patientstøtteindsats er en landsdækkende indsats, der målretter sig nydiagnosticerede patienter med hjerte-kar-sygdomme og patienter, som er genindlagt. Indsatsen omfatter både patient-, forælder- og pårørendestøtter
Vi tilbyder en samtale på stuen på en hjerteafdeling. Vi tilbyder ligeledes telefonsamtaler via patientstøttegalleriet.
Alle støtter er frivillige. Man kan læse om kravene for at blive støtte nederst på denne side.
Videoen nedenfor giver indblik i de telefoniske patientstøtternes arbejde, og hvordan man kontakter dem.
Hvad er en patient-, pårørende- og forældrestøtte?
Hjerteforeningens frivillige patientstøtteindsats er støttet gennem en donation fra Salling Fondene på 5,8 mio. kr. Vi har fået midler til at udvikle og udbrede indsatsen til et nationalt tilbud i hele landet på alle landets akuthospitaler.
Du kan blive patientstøtte, pårørendestøtte eller forælderstøtte, hvis du:
- Selv har en hjerte-kar-sygdom, er pårørende til en eller er forælder til et barn med en hjerte-kar-sygdom.
- Der er gået mere end to år siden du, din pårørende eller barn fik diagnosen
- Har lyst til at indgå i et netværk af patient-, forælder- eller pårørendestøtter.
- Har lyst til at lytte til andre med en diagnose eller en pårørende til en, og give dem håb.
- Er indstillet på oplæring og faste vagter
Hvis du er interesseret, så skriv til [email protected]
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!