Digital underskrift med DigiSigner

bestyrelsesarbejde

DigiSigner er et online underskriftprogram, som gør det lettere at underskrive dokumenter uden at mødes fysisk.

DigiSigner er godkendt af Hjerteforeningens dataansvarlige samt vores juridiske team og derfor vurderet som en valid underskrift. Det er et amerikansk program og derfor står mange af teksterne på engelsk.

Det vil, I langt de fleste tilfælde, være lettest for jer at underskrive fysisk, når I alligevel er samlet, men DigiSigner kan være et godt alternativ, hvis man er forhindret, I at samles fysisk, eller underskriverne bor langt fra hinanden.

 

Sådan foregår det

Har I dokumenter, I gerne vil underskrive elektronisk, skal I sende dem til [email protected] samt en liste med mailadresser på de personer, som skal underskrive dokumentet. Det er ofte bestyrelsen i lokalforeningen eller klubben. Har I ikke mailadresse på alle modtagere, så kontakt os alligevel. Måske vi sammen kan finde en løsning.

I mailen, I modtager fra DigiSigner, er der et link til det dokument, I skal underskrive. I bunden af dokumentet findes en blå kasse, hvor der kan underskrives.

Husk at læse guiden igennem inden du bruger programmet første gang. Guiden kan du finde på denne side. Udseendet i DigiSigner kan variere afhængigt af om man tilgår programmet fra en tablet/smartphone eller en computer. Vælg derfor den guide der passer til dit device.

Du kan også se denne video der viser hvordan det fungerer.

 

Hvilke dokumenter skal underskrives digitalt?

DigiSigner er ikke specielt tilegnet nogle bestemte typer af dokumenter eller filformater. Dokumenterne kan derfor være Excel, PDF, Word og lignende. Det kan også godt lade sig gøre med billede format, men kvaliteten kan her være lavere.

Der er erfaring i Hjerteforeningen med at underskrive forskellige kontrakter og dokumenter såsom:

  • Kontrakt med instruktør i Hjertemotion
  • Årsregnskab
  • Vedtægter for lokalforeninger og klubber
  • Fortrolighedserklæring
  • Forretningsorden m.fl.

Kontakt

Ved spørgsmål og interesse i DigiSigner, kan frivilligadministrationen kontaktes på mail: [email protected]

Dokumenter til generalforsamling

Dokumenter til generalforsamling

Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!

Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!