Gå med din borgmester
Folkesundhedsloven bør sikre bedre rammer for bevægelse
Med det kommende arbejde med implementeringen af Folkesundhedsloven får kommunerne en vigtig rolle i at gøre nationale mål til lokal virkelighed. Her kan bevægelse og forebyggelse med fordel indtænkes endnu mere – til gavn for både sundhed og sammenhængskraft.
Derfor vil vi gerne gå med din borgmester.
Formålet med gåturen er at tage en uformel samtale om, hvordan vi kan forbedre rammerne for bevægelse i den lokale kommune. Vi ved, at fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at forebygge sygdom på – herunder særligt hjerte-kar-sygdomme. Samtidig øger bevægelse den mentale trivsel og styrker fællesskaber i hverdagen. Kort sagt er der et kæmpe potentiale for at øge folkesundheden.
Gåturen arrangeres af Hjerteforeningens lokalforeninger, og hvis du har lyst til at deltage så kontakt din frivilligkonsulent eller projektleder Jacob Mølgaard Sørensen på mail: [email protected]
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesundheden.
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!