Hjertemotion
Kære frivillige tovholdere og instruktører for Hjertemotion
Tak fordi I er en del af Hjertemotion - det er kun med jeres hjælp at det er muligt at etablere faglige og bæredygtige tilbud om motion og fællesskab i lokalområdet. Hjerteforeningen ønsker derfor at understøtte jeres behov på bedst mulig vis!
På denne side kan du derfor finde den viden om Hjertemotion du har brug for, i rollen som enten tovholder eller instruktør på Hjertemotion.
Information om Hjertemotion kan også findes på www.hjertemotion.dk, men vi har samlet den relevante viden nedenfor.
Tøv ikke med at tage fat i den lokale frivilligkonsulent eller hjertemotionsteamet på [email protected], hvis du har brug for yderligere hjælp end den du finder på denne side.
Kommende møder:
Online kursus i tovholderrollen og hjertemotionssystemet:
- Dato for afholdelse: 14. Januar kl. 14-15:30, tilmeld dig HER
FOR TOVHOLDERE
Med Hjertemotion ønsker Hjerteforeningen at skabe et fællesskab for hjertepatienter med motion og fællesskab i centrum. Hjertemotion er holdtræning der er tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, og tager hensyn til de fysiske og mentale udfordringer, som hjerte-kar-patienter kan opleve i hverdagen og i forbindelse med motion. Hjertemotion er holdtræning 1 time pr. uge, efterfulgt af 30 minutters socialt samvær.
Hjertemotion drives af frivillige i Hjerteforeningens lokalforeninger over hele landet og det er vores ambition at der skal være Hjertemotion i alle kommuner – lige nu har vi over 200 Hjertemotionshold i 83 kommuner.
Hjertemotion består af 5 principper:
- Hjertemotion er for hjerte-kar-patienter
- Hjertemotionsinstruktøren er fysioterapeut
- Der er en frivillig tovholder tilknyttet holdet
- Der er socialt samvær i forbindelse med træningen
- Der er plads til både nye og gamle hjertemotionister
Læs mere HER.
Formålet med Hjertemotion
Hjertemotions overordnede formål er:
At øge fysisk og mental sundhed bland hjerte-kar-patienter ved at:
- understøtte fastholdelse af fysisk aktivitet blandt hjerte-kar-patienter ved at tilbyde motionshold til hjerte-kar-patienter i trygge rammer med en uddannet instruktør
- understøtte mental sundhed bland hjerte-kar-patienter ved at skabe rammer for fællesskab mellem hjerte-kar-patienter
- bygge bro fra hjerterehabiliteringen til et godt hverdagsliv med hjerte-kar-sygdom.
Som tovholder er du det værdifulde bindeled mellem hjertemotionsholdet, instruktøren, og Hjerteforeningens lokalforening. Sammen med lokalforeningen står du for den lokale drift af Hjertemotion.
Forventningsafstem med instruktøren
For at få et godt samarbejde med instruktøren er det er en god idé at forventningsafstemme ift. hvem der gør hvad. Hjertemotionsteamet har lavet et skema du kan bruge som inspiration. Skemaet finder du her: ”Hjertemotion – Hvem gør hvad?” .
Velkomst på holdet
Når Hjertemotion starter op, enten som helt nyt hold, men også ved sæsonstart, er det en god idé, at du som tovholder fra lokalforeningen er til stede og siger velkommen på Hjerteforeningens vegne. Her kan bydes velkommen til nye deltagere og afstemme forventninger og rammer for den ugentlige træning.
Socialt samvær efter træning
Erfaringen viser, at deltagerne sætter stor pris på det sociale samvær efter træning, og at det er med til at skabe et godt sammenhold på holdet. Når du som tovholder er til stede under træningen og det sociale samvær er du med til at skabe grobund for et stærkt fællesskab og sikre en tæt forbindelse til Hjerteforeningens øvrige tilbud og aktiviteter.
Årsmøde for tovholdere
Hvert år afholder Hjertemotion et netværksmøde i efteråret, hvor du som frivillig tovholder kan få inspiration og sparring med tovholdere fra andre lokalforeninger. Information og dato kommer via nyhedsmail.
T-shirt til dig som tovholder
Som tovholder får du en trænings t-shirt, du skal blot skrive til [email protected] med den str. du skal bruge, samt hvilken adresse den skal sendes til.
Kontrakt med instruktør eller virksomhed med CVR nummer
Det er vigtigt at lave en kontrakt med instruktøren eller virksomheden for at sikre, at begge parter er enige om vilkår og betingelser for aftalen. Log ind i hjertemotionssystemet for at oprette en kontrakt til instruktøren.
Se guide til hvordan der oprettes en kontrakt i hjertemotionssystemet HER.
Efter at kontrakten er oprettet af tovholderen, sendes den automatisk til godkendelse hos hjertemotionsteamet på [email protected]. Efter at hjertemotionsteamet har godkendt kontrakten, sendes kontrakten automatisk til godkendelse hos instruktøren. Når instruktøren har godkendt den er kontrakten færdig og kan findes inde i hjertemotionssystemet under fanen "INSTRUKTØRER".
Virksomheden kan have instruktører til at varetage hold(ene) og hvis disse gerne vil have information og tilbud fra hjertemotionsteamet, kan de oprettes i hjertemotionssystemet, så de kommer på en mailliste. Instruktørens oplysninger kan sendes til [email protected], som vil oprette dem i systemet.
Når I har en aftale med en selvstændig fysioterapeut eller en virksomhed, udsteder instruktøren eller virksomheden en almindelig faktura efter, hver sæson eller efter aftale. Se den aktuelle kontrakt for præcise oplysninger om kontrakten, hvis du er i tvivl. Der er ikke moms på ydelsen. Instruktøren eller virksomheden står selv for indberetning til SKAT.
Udbetaling af honorar til instruktøren
Har I lavet en honoraraftale med instruktøren, anses instruktøren som selvstændig i forhold til Hjerteforeningen. Se den aktuelle kontrakt for præcise oplysninger om kontrakten, hvis du er i tvivl. Honoraret skal udbetales til instruktøren som en normal bankoverførsel og udbetales som B-indkomst. Instruktøren står selv for at afregne skat og AM-bidrag.
Find skema til registrering af timer HER.
Find oversigt over honorarudbetaling HER.
Find guide til håndtering af CPR-numre og til kryptering HER.
Indberetning af instruktørhonorar til SKAT
Mindst en gang pr. år skal det samlede beløb der er udbetalt til instruktøren indberettes til [email protected]. Herefter sendes oplysningerne videre til SKAT.
Skema til indberetning findes HER.
Guide til udbetaling af honorar og indberetning til SKAT findes HER.
Velkomstmail og t-shirt til instruktør
Når der er skrevet kontrakt, udsender hjertemotionsteamet en velkomstmail til den nye instruktør. I mailen får instruktøren bl.a. information om Hjertemotions formål, hvilke muligheder for sparring hjertemotionsteamet tilbyder og forskellige praktiske informationer.
Hjerteforeningen giver én trænings t-shirt med logo til hjertemotionsinstruktøren. Instruktøren får besked i velkomstmailen om at t-shirten bestilles ved at svare tilbage på velkomstmailen.
Forsikring af instruktør
Instruktører, der har honoraraftale, er omfattet af Hjerteforeningens erhvervsansvarsforsikring. Øvrige forsikringer skal instruktøren selv sørge for, jf. kontrakten. Instruktører med CVR-nummer har selv en erhvervsansvarsforsikring.
Hvis instruktøren bliver syg
Hvis instruktøren aflyser på grund af sygdom eller andet, udbetales der ikke honorar for ikke afholdte timer, jf. kontrakten. Vi opfordrer til, at de manglende timer bliver lagt i forlængelse af en sæson.
Gør reklamer for jeres Hjertemotionshold
Det kan være en god idé at uddele materiale om jeres hold til lokale samarbejdspartnere såsom biblioteker, apoteker, i kulturhuse og praktiserende læger mm., hvor I ofte kan få lov til at lægge jeres materiale. Et godt samarbejde med hjerterehabiliteringen på sygehuset og i kommunen er også en stor fordel, da man også her kan formidle lokalforeningens tilbud om Hjertemotion.
Vi har udviklet forskellige foldere og plakater, som I kan bruge til at gøre reklame for holdet. Se mere under "Materiale til rekruttering af deltagere".
Indlæg på lokalforeningens hjemmeside: I kan bruge DENNE skabelon, når I skal skrive et indlæg om jeres nye sæson. Husk også at oprette Hjertemotion i kalenderfunktionen.
Herudover kan I også gøre reklame for holdet ved at sende en mail ud til medlemmerne i jeres lokalforening. Se forslag til mail til Hjerteforeningens medlemmer HER.
Find udkast til pressemeddelelse HER.
Tilmeldinger til holdet
Tovholderen i lokalforeningen er ansvarlig for tilmeldinger til holdet.
Vi anbefaler at I benytter hjertemotionssystemet, så deltagernes oplysninger opbevares sikkert, I har let adgang til at administrere holdet, og flere tovholdere kan være tilknyttet holdlisten. Kontakt [email protected] ved spørgsmål.
Find videoguide til hjertemotionssystemet HER.
Find PDF-guide til hjertemotionssystemet HER.
Opstartsmail til deltager
Når en sæson starter, er det en god ide at sende en opstartsmail ud til deltagerne med info om opstarten for at sikre at alle har den rette information. Se forslag til mail HER.
Tjek betalinger
Det er vigtigt at tjekke at alle på holdet har betalt for den kommende sæson. Dette kan gøres ved at sende en mail til lokalforeningens kasserer, eller tjekke om deltagerne er afkrydset i hjertemotionssystemet, hvis kasseren har adgang til Hjertemotionssystemet.
Har I ikke Hjertemotion i jeres lokalforening og ønsker at starte det op har vi nedenfor samlet en række XX som en hjælp til at starte op. Derudover kan i altid søge hjælp hos jeres frivilligkonsulent.
Find et lokale
Det er første prioritet at afsøge muligheden for at låne et lokale gennem kommunen eller sygehuset. Hvis det ikke er muligt, kan fysioterapiklinikker eller fitnesscentre være interesserede i at tilbyde lokaler og en instruktør til en fornuftig pris for at tiltrække nye kunder. Nogle steder er det også lykkedes at låne folkeskolernes gymnastiksale. Link til udkast til mail til samarbejdspartner omkring lån af lokaler HER.
Møde med kommunen
Det er vigtigt at booke et møde med en person i kommunen til at begynde med. Det kan fx være den ansvarlige for hjerterehabiliteringen eller en sundhedskonsulent.
Der er tre vigtige formål med mødet:
- At oplyse om Hjertemotion som brobygning til et aktivt hverdagsliv med hjertesygdom.
- Afklare, hvorvidt kommunen kan lægge lokaler til Hjertemotion.
- Få kommunen til at hjælpe med at finde en egnet instruktør til holdet.
Læs mere om samarbejdet med kommunen i folderen: Hjertemotion Kommunefolder 2021, der også kan sendes til det kommunale eller regionale hjerterehabiliteringsteam.
Frivillig tovholder
Vælg en frivillig tovholder, eller nedsæt en gruppe - det kan være rart at være flere om opgaven. Tovholderen står for tilbuddet og har kontakten med Hjerteforeningen i forbindelse med praktiske ting, fx spørgsmål om instruktørkontrakter og anden administrativ støtte.
Rollen som frivillig tovholder står nærmere beskrevet under afsnittet + Rollen som tovholder og samarbejdet med instruktøren.
Deltagere
Vi anbefaler 15 til 18 deltagere på et hold. Dette giver en god balance i forhold til økonomi på længere sigt og i forhold til muligheden for individuel vejledning og støtte. Antal deltagere kan også afhænge af lokalets størrelse, faciliteterne og deltagernes behov for individuel vejledning og støtte. Spørg jeres instruktør til råds om, hvor mange I kan tilbyde plads på holdet. Det er en fordel, hvis der kan tilbydes løbende opstart på holdet. Dette kan betyde, at der over tid skal oprettes flere hold.
Ofte stillede spørgsmål
- Login til hjertemotionssystemet HER.
- Opret og rediger et hold HER
- Tilmelding af deltagere HER
- Kopier deltagere fra et hold til et andet HER
- Send mail til hold eller enkelte deltagere HER
Fulde guides
Find video-guide til hjertemotionssystemet HER.
Find PDF-guide til hjertemotionssystemet HER.
Find guide for lokalforeningens kasserer til hjertemotionssystemet HER.
Find video-guide til SMS funktionen HER.
PDF-guide til brug af SMS funktion i HM systemet
Undervisning og genopfriskning
Har du brug for undervisning i eller genopfriskning af hjertemotionssystemet afholder vi onlinemøder. Datoerne bliver meldt ud via Hjertemotions nyhedsbrev, samt frivilligkonsulenterenes nyhedsbrev. Du er også altid velkommen til at kontakte hjertemotionsteamet på [email protected].
Fordele ved systemet
Hjertemotionssystemet kan hjælpe dig som tovholder med administrationen af hjertemotionsholdet. Systemet kan håndtere deltagertilmeldinger, hvad enten det er tovholderen der tilmelder deltageren eller deltageren selv der tilmelder sig via tilmeldingslink eller QR kode. Systemet bidrager til at skabe overblik, der kan afkrydses deltagere, og sendes beskeder til hele holdet eller en enkelte deltager, og systemet gør det nemt for lokalforeningen at overlevere oplysninger om holdet og deltagerne fra en tovholder til en anden.
Ansøgning til Lokalforeningspuljen – ISOBRO
Lokalforeningspuljen, som udbydes af indsamlingsorganisationernes brancheforening, ISOBRO, kan søges igen i år. Ansøgningsfristen er fra 1. september til 15. oktober. Læs mere og hent ansøgningsskemaet fra den 1. september 2024 kl. 12.00.
I 2023 fik rigtig mange af Hjerteforeningens lokalforeninger tilskud fra denne pulje, og der skal derfor lyde en kraftig opfordring til at søge puljen, da alle ansøgere normalt får tildelt en del af midlerne. I 2024 er puljen til fordeling steget fra 6,7 mio. til 7,1 mio.
Der kan fx søges tilskud til kerneaktiviteter som foredrag, Hjertemotion, Hjertecaféer m.m. I skal forvente et beløb på omring kr. 6.000.
For at gøre det lettere for jer, har vi lavet en skabelon som I kan bruge til at søge målrettet Hjertemotion. I finder skabelonen HER.
Hvis I har spørgsmål kan I tage kontakt til jeres frivilligkonsulent eller hjertemotionsteamet eller kontakt ISOBRO på [email protected].
Har I mod på at ansøge om flere lokale midler, kan I se vores fondsliste på Frivillignet.
Finansiering og deltagerbetaling
Som udgangspunkt er det meningen, at Hjertemotion skal finansieres via deltagerbetaling, kommunale tilskud eller lokale sponsorer.
Det er vigtigt, at deltagerbetalingen ikke bliver alt for høj, så hjerte-kar-patienter med få midler ikke afskrækkes af prisen.
De fleste steder ligger prisen på 35-40 kr. pr gang. Det fulde beløb betales samlet ved sæsonstart.
Budget og regnskab
I budgetskemaet, som lokalforeningen indsender hvert år, bedes I huske at notere et budget for Hjertemotion. Hvis finansieringen ikke hænger sammen, er det muligt at ansøge foreningen om et mindre tilskud. Det er vigtigt, at Hjertemotion er så økonomisk selvfinansierende som muligt. Kontakt gerne jeres frivilligkonsulent, hvis I har brug for hjælp til at søge § 18-midler eller fonde.
Alle regninger betales af lokalforeningen. Husk derfor at gemme boner og fakturaer og noter gerne aktivitet og dato på dem, da I skal føre regnskab over alle brugte midler i regnskabsarket fra Hjerteforeningen.
Det samlede årsregnskab for hele lokalforeningens aktiviteter skal indsendes inden den 15. marts hvert år.
Materialerne indeholder:
- Flyers (1 og 2) som kan udfyldes med relevante informationer om hjertemotionsholdet til rekruttering af nye deltagere. Disse kan fx sendes til tryk, deles på internettet.
- Powerpoint slides om hjertemotionsholdet til brug på infoskærme i sundhedshuse e.lign.
- Billederne nedenunder kan bruges til at lave opslag eller på sociale platforme
- Hjertemotions plakat (A4). Kan udfyldes med relevant info om hjertemotionsholdet og printes og hænges op forskellige steder.
Tryk af flyers:
Folderne kan sendes til tryk ved ABC Print [email protected] som Hjerteforeningen har et samarbejde, og god erfaring, med. Fakturaen sendes til bestilleren og bogføres i det lokale regnskab.
Husk at angive antal, leverings-adresse, mail og telefonnummer (bed gerne om et prøvetryk ved store bestillinger)
Hvis I selv har kontakt til et billigere alternativ, så er I velkomne til at benytte dette.
Hvis du er tovholder i en kommune uden bestyrelse, kan [email protected] hjælpe med bestilling af foldere mm.
Hvis I har brug for hjælp til at udfylde folderen, eller indsætte QR-koden fra hjertemotionssystemet, kan l skrive til hjertemotionsteamet.
Fortvivl ikke. Her følger en trin-for-trin-guide til hvordan du løser det.
1. Instruktøren finder selv sin egen afløser
Det letteste og hurtigste er naturligvis at den afgående instruktør gør brug af sit eget netværk og finder en egnet (uddannet fysioterapeut) kandidat til opgaven. Det forudsætter naturligvis, at instruktøren er villig til at gøre en indsats, og at tiden tillader det. Det ses jævnligt, at rekrutteringen af en ny instruktør lykkes på denne måde, og fordelen er også, at den afgående instruktør let kan beskrive opgaven og formidle al relevant information fra begyndelsen.
Lykkes rekrutteringen på denne måde så gå direkte til punkt 6. Ellers forsøg næste punkt.
2. Instruktøren findes i den kommunale rehabilitering
Kontakt lederen af den kommunale rehabilitering (din frivilligkonsulent ved hvem det er) og forklar situationen. Bed dernæst om tilladelse til at sende et jobopslag (kort eller lang) som lederen kan distribuere bredt til fagpersonalet og slå et slag for på et personalemøde (hvor du evt. også kan bede om audiens).
Den kommunale rehabilitering er glade for Hjertemotion og vil ofte gå langt for at hjælpe med at finde en løsning. Det er en fordel ift. henvisning og umiddelbar tryghed for deltageren at instruktøren på Hjertemotion er den samme som fra den kommunale rehabilitering.
Lykkes rekrutteringen på denne måde så gå direkte til punkt 6. Ellers forsøg næste punkt.
3. Instruktøren findes på Facebook
Benyt Facebook til at gøre opmærksom på opslaget. Benyt teksten fra fx det korte jobopslag sammen med dette billede, og læg det op på lokalforeningens Facebook-side og del det vidt og bredt.
Kontakt desuden [email protected] og bed om hjælp til at rekruttere gennem Hjertemotions instruktør-facebookgruppe og lægge det på Fagnet og i nyhedsmails til Fagnets abonnenter.
Lykkes rekrutteringen på denne måde så gå direkte til punkt 6. Ellers forsøg næste punkt.
4. Instruktøren findes i en privat klinik
Kontakt lederen af en privat Fysio-klinik i nærheden (fx FysioDanmark) og forklar situationen. Bed dernæst om tilladelse til at sende et jobopslag (kort eller lang) som lederen kan distribuere bredt til fagpersonalet og slå et slag for på et personalemøde (hvor du evt. også kan bede om audiens).
Nogle steder tillader virksomheden 'ud-af-huset'-opgaver, og andre steder kan man være nødsaget til at rykke ind på virksomhedens matrikel som en del af aftale. Denne løsning er som oftest dyrere, hvorfor det ofte vil være nødvendigt med en forhøjelse af deltagerbetalingen og/eller tilskud gennem fx §18 (for den del der vedrører lokalelejen). Rådfør dig med din bestyrelse og evt. Frivilligkonsulent.
Lykkes rekrutteringen på denne måde så gå direkte til punkt 6. Ellers forsøg næste punkt.
5. Instruktøren findes på de sidste semestre af Fysioterapeut-uddannelsen
Er du i nærheden af en af landets uddannelsessteder for fysioterapeuter (Haderslev, Esbjerg, Aarhus, Holstebro, Hillerød, København, Næstved og Roskilde), så kan du kontakte de respektive uddannelsesvejledere, eller kontakt [email protected], som hjælper dig videre til rette vedkommende, og som også sikrer, at kompetenceniveauet er tilstrækkeligt hos kandidaten.
Hvis du i løbet af ovenstående punkter desuden er stødt på en instruktør med en anden faglig baggrund en fysioterapeut, så rådfør dig tillige med [email protected].
Lykkes rekrutteringen på denne måde så gå til næste punkt. Ellers vent et par måneder og forsøg igen forfra.
6. Instruktøren findes. Hurra!
Tillykke! Herefter starter samarbejdet med instruktøren, som du kan læse om i et andet menupunkt på denne side.
FOR INSTRUKTØRER
Med Hjertemotion ønsker Hjerteforeningen at skabe et fællesskab for hjertepatienter med motion og fællesskab i centrum. Hjertemotion er holdtræning der er tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, og tager hensyn til de fysiske og mentale udfordringer, som hjerte-kar-patienter kan opleve i hverdagen og i forbindelse med motion. Hjertemotion er holdtræning 1 time pr. uge, efterfulgt af 30 minutters socialt samvær.
Hjertemotion drives af frivillige i Hjerteforeningens lokalforeninger over hele landet og det er vores ambition at der skal være Hjertemotion i alle kommuner – lige nu har vi over 200 Hjertemotionshold i 83 kommuner.
Hjertemotion består af 5 principper:
- Hjertemotion er for hjerte-kar-patienter
- Hjertemotionsinstruktøren er fysioterapeut
- Der er en frivillig tovholder tilknyttet holdet
- Der er socialt samvær i forbindelse med træningen
- Der er plads til både nye og gamle hjertemotionister
Læs mere HER
Formålet med Hjertemotion
Hjertemotions overordnede formål er:
At øge fysisk og mental sundhed bland hjerte-kar-patienter ved at:
- understøtte fastholdelse af fysisk aktivitet blandt hjerte-kar-patienter ved at tilbyde motionshold til hjerte-kar-patienter i trygge rammer med en uddannet instruktør
- understøtte mental sundhed bland hjerte-kar-patienter ved at skabe rammer for fællesskab mellem hjerte-kar-patienter
- bygge bro fra hjerterehabiliteringen til et godt hverdagsliv med hjerte-kar-sygdom.
Som hjertemotionsinstruktør i Hjertemotion skaber du de trygge rammer der skal til, for at understøtte hjertemotionsdeltagerne i et aktivt liv med hjertesygdom. Du er samtidig med til at understøtte Hjerteforeningens målsætning om at kæmpe for bedre livskvalitet for hjertepatienter og deres pårørende. Tak for det!
Din faglighed som fysioterapeut eller anden relevant faglighed skaber tryghed for deltagerne og er med til at sikre kvaliteten i træningen. Vi anbefaler derfor at du holder dig opdateret op på gældende anbefalinger og retningslinjer for motion med hjertesygdom.
Du finder anbefalinger og retningslinjer for motion med hjertesygdom HER
Tilrettelæggelse af træningen
Hjertemotion er holdtræning, der skal tilrettelægges ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger. Som hjertemotionsinstruktør tilrettelægger og gennemfører du selv træningen.
Vi ser derfor gerne, at du deltager i de onlinemøder og webinarer vi tilbyder, hvor du får mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden inden for fysisk træning af hjerte-kar-patienter, stille spørgsmål til fagpersoner og sparre med andre instruktører.
Dit program for Hjertemotion skal motivere deltagerne til at dyrke og fastholde motion og bevægelse i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du tager højde for deltagernes forskellige fysiske niveauer og forventninger, og overvejer hvordan du kan rumme den enkelte deltager. Det kan være en idé at inddrage deltagerne i planlægningen, når det giver mening, så deltagernes behov bliver imødekommet. Det afgørende er, at træningen giver mening for alle.
Det er vigtigt, at du har det godt med at træne hjerte-kar-patienter, så det bliver en god oplevelse for deltagerne på holdet. Vi står derfor klar med sparring og støtte, hvis du har brug for det – vores hjertesygeplejerske og motionsrådgiver på Hjertelinjen, Anne Kristine van der Zaag er til rådighed. Hun kan kontaktes på: [email protected]
Hvad skal træningen indeholde?
- Konditionstræning - hvor deltagerne opnår tryghed, når de bliver forpustede. På den måde opbygger de handlekompetence og tør at træne alene – også når de ikke går på Hjertemotionsholdet mere.
- Muskeltræning - hvor deltagerne får indsigt i, hvordan de kan træne deres muskulatur og hvilke øvelser, de kan implementere i deres hverdag.
- Erfaringsudveksling - hvor deltagerne har mulighed for tale om deres oplevelser og tanker i forbindelse med motion og derved opbygge en større viden herom.
Hvilken emner kan du med fordel arbejde med i træningen?
- Styrketræning i eget hjem
- Styrketræning i naturen
- Cirkeltræning (kombineret styrke- og konditionstræning)
- Sådan træner du med BORG-skalaen som intensitetsindikator.
- Afprøv en relevant motionsform i lokalområdet.
Inspiration til træningen
Herunder finder du videoer og andet som kan være inspiration til at tilrettelægge træningen eller til at videregive som inspiration til hjemmetræning for deltagerne.
- Træning med Hjertemotion online HER.
- Hjertemotion i det fri HER.
- Hjertemotionsprogrammer fra vores medlemsblad Hjerteliv HER.
Samarbejdet med den frivillige tovholder
Som hjertemotionsinstruktør i Hjertemotion vil du have kontakt til en frivillig tovholder i lokalforeningen. Den frivillige tovholder står for driften af Hjertemotion, og står for de praktiske ting bl.a. rekruttering af deltagere og tilmeldinger til holdet inden opstart.
For at få et godt samarbejde med tovholderen er det er en god idé at forventningsafstemme ift. hvem der gør hvad. Hjertemotionsteamet har lavet et skema i sammen kan bruge som inspiration. Skemaet finder du her: ”Hjertemotion – Hvem gør hvad?” . Vi anbefaler, at I ved den første træning er sammen om at tage imod deltagerne og byde velkommen.
Hjerteredderkursus
Vi forventer, at du som hjertemotionsinstruktør kan livreddende førstehjælp.
Hjerteforeningen tilbyder 30 minutters gratis hjerteredderkursus. Læs mere på https://hjerteredder.dk.
Hjerteforeningen tilbyder ikke honorar under kurset.
Hjertemotionssystemet
Vi har i Hjertemotion et online system, der bliver brugt til oprettelse af hold, tilmelding af deltagere samt at kommunikere med deltagere.
Ikke alle lokalforeninger benytter systemet, men hvis den lokalforening som du er tilknyttet benytter det, kan du også få adgang med henblik på at kunne kommunikere samlet til deltagerne ved eventuelle afbud eller anden relevant information, samt afkrydsning af deltagere, hvis der er behov for det.
Hvis du har brug for undervisning i eller genopfriskning af systemet, kontakt da [email protected].
Find video-guide til hjertemotionssystemet HER.
Find PDF-guide til hjertemotionssystemet HER.
Login til hjertemotionssystemet
Har du ikke modtaget eller mistet dit instruktørlogin, kan du finde dit login til systemet HER.
Kontrakt
Før du begynder som hjertemotionsinstruktør skal du have underskrevet en kontrakt. I nogen tilfælde underskrives den fysisk, men oftest vil du modtage kontrakten til elektronisk underskrift.
Alle kontrakter laves som honoraraftaler, hvilket betyder, at du ikke er ansat af Hjerteforeningen, men modtager et honorar som betaling. Der afregnes derfor ikke feriepenge og AM-bidrag.
Udbetaling af honorar som B-indkomst
For udbetaling af honorar skal der udfyldes en timeseddel, som sendes til den eller de kontaktpersoner, der står beskrevet i kontrakten. Timesedlen kan findes HER.
Hvis du ikke har dit eget CVR nummer udbetales dit honorar som B-indkomst. Denne aftale er ikke omfattet af love og reguleringer, som bestemmer at skat bliver trukket fra honoraret før det overføres til din konto. Som hjertemotionsinstruktør indbetaler du derfor selv skat og AM-bidrag af det udbetalte honorar, og der kan med fordel foretages indbetaling af skat inden årets udgang.
Hjerteforeningens hovedkontor indberetter honoraret til SKAT i henhold til reglerne i skatteindberetningsloven.
Du kan læse mere om indberetning af B-indkomst på SKATs hjemmeside HER
Hvis du har CVR-nummer
Hvis du har et CVR-nummer, sendes en faktura til kontaktperson jf. kontrakt, efter endt sæson. Der er ikke moms på ydelsen, og du står selv for at afregne og indberette til SKAT.
Forsikring
Er du hjertemotionsinstruktører med honoraraftale via B-indkomst, er du omfattet af Hjerteforeningens erhvervsansvarsforsikring.
Er du hjertemotionsinstruktør med CVR-nummer skal du selv have en erhvervsansvarsforsikring.
Fyraftensmøder og nyhedsmails
For at klæde dig på og imødekomme eventuelle behov for sparring, vil vi i løbet af året indbyde dig til forskellige møder sammen med andre hjertemotionsinstruktører i Hjertemotion. Du vil modtage invitation og tilmelding sendes ud via nyhedsmails.
Især som ny hjertemotionsinstruktør vil vi anbefale dig at deltage i årets fyraftensmøder og webinarer. Fyraftensmøderne er en rigtig god måde at få stillet spørgsmål, møde de andre hjertemotionsinstruktører på og mærke at du er en del af et fællesskab. Møder og webinarer er uden honorar.
I løbet af året vil du blive indbudt til:
- 4-6 nyhedsmails pr. år med praktisk og fagligt indhold.
- 2 halvårlige fyraftensmøder med et fagligt fokus i forhold til hjertesygdom og træning samt mulighed for sparring, erfaringsudveksling og svar på dine spørgsmål. Møderne er for både nye og gamle instruktører og de afholdes online over Teams.
- 2 halvårlige fyraftenswebinarer med en ekstern oplægsholder. Webinarerne vil have karakter af undervisning og opdatering omkring nyeste viden på hjerteområdet, kobling af teori til praksis samt inspiration til den praktiske træning. Webinarerne er for både nye og gamle hjertemotionsinstruktører og afholdes online over Teams.
Facebookgruppe
Hjerteforeningen har oprettet en facebookgruppe for dig som hjertemotionsinstruktør. Formålet med gruppen er at skabe grobund for sparring og erfaringsdeling, der kan skabe inspiration til din planlægning af hjertemotionstræningen.
Hjerteforeningen vil være til stede i gruppen og dele indlæg til inspiration 1-2 gange om måneden. Herudover håber vi, at du som medlem af gruppen vil deltage aktivt til at skabe liv i gruppen, ved at dele dine overvejelser omkring planlægning og afvikling af træningen.
Du bliver medlem af gruppen HER.
Fagnet
Hjerteforeningen har et fagligt online netværk for sundhedsprofessionelle indenfor hjerte-kar-området som du kan blive en del af.
Fagnet er oprettet med det overordnede formål at skabe et samlet videns- og inspirationsunivers indenfor kardiologien målrettet sundhedsprofessionelle på tværs af faggrupper og sektorer, med det formål at bidrage til at styrke tværfagligheden og den sundhedsfaglige praksis til gavn for alle landets hjerte-kar-patienter og deres pårørende.
Tilmeld dig Fagnet HER.
Sparring
Hvis du har behov for sparring omkring træning, står vores hjertesygeplejerske og motionsrådgiver på Hjertelinjen, Anne Kristine van der Zaag til rådighed. Hun kan kontaktes på: [email protected]
Du kan også altid skrive til hjertemotionsteamet hvis du har brug for anden hjælp udover det træningsfaglige på [email protected]
Ved spørgsmål kontakt Hjertemotionsteamet på: [email protected]
Bliv en del af fællesskabet og Hjertesagen!
Klik på knappen og udfyld formularen - så kontakter vi dig!